Vinduer og døre

De enkelte ejere står selv for såvel udvendig som indvendig vedligeholdelse af vinduer samt entre-, bag- og køkkendøre.

For at opretholde en pæn og præsentabel facade vil bestyrelsen dog med ca. fem års interval tage initiativ til, at trængende vinduer bliver malet.

Farvekode for brun karm: RAL 8014 - dækkende træbeskyttelse

Farvekode for hvide vinduesrammer: RAL 9001 - glans 20

Opgangene vil ligeledes blive gennemgået, og såfremt entredørene trænger til maling mod trappesiden, vil ejerne blive pålagt at male døren.

Farvekode for entredør: RAL 9010 - glans 40

Beskadigelse af vinduer og entredøre skal udbedres hurtigst muligt efter skadens opståen.

------ o ------

Ejendommens øvrige døre (hoveddøre, kælder- og loftsdøre) samt opgangs- og kældervinduer vil løbende blive malet på arbejdsweekenderne.