Kære beboere
Hermed hensigtsskrivelse udarbejdet af bestyrelsen i Ærtegården.
Bestyrelsen i Ærtegården er en frivillig bestyrelse, som beror på at motiverede beboere i ejendommen – udfører et stykke arbejde for os alle.
I det sidste år har Bestyrelsen erfaret, at enkelte sager har taget uforholdsmæssigt meget tid af Bestyrelsesarbejdet. Dette har resulteret i at andre sager uheldigvis har måttet vente.
Årsagen til forsinkelse i behandling af sager har primært beroet på langsommelig dialog og samarbejde med beboere.Bestyrelsen finder det derfor nødvendigt, at udarbejde en hensigtsskrivelse for at sikre, at alle sager afvikles inden for en rimelig ramme af 3 måneder som vurderes at være en acceptabel tidsfrist.
Derfor følgende 3 trin når en sag kræver inddragelse af en beboer:
- Beboer varsles via mail og med et brev i postkassen hurtigst muligt såfremt en sag beror på adgang eller anden involvering af beboer. Der gives 14 dages varsel til svar.
- Når svarfrist på 2 uger udløber varsles beboer igen via mail og med brev i postkassen med information om at professionel assistance tilkaldes, såfremt der ikke opnås kontakt og dialog med beboeren.
Det varsles yderligere at betaling for professionel assistance betales af beboer via fællesudgifterne.
Der gives her en 2 uger svarfrist.
- Når 2. svarfrist på 2 uger er udløbet orienteres beboer via mail og brev i postkassen om at professionel assistance er tilkaldt.
Beboer orienteres om hvilken dato det forventes at der skaffes eks. Adgang til kælderrum - samt hvilket beløb beboeren trækkes ekstra over fællesudgifterne kommende måned.
Eksempler på professional assistance:
- Låsesmed
- Måler
Denne hensigtsskrivelse er gennemgået af ejendomsadministrator med henblik på at sikre lovhjemmel.
Venligst Bestyrelsen
